Ataatsimoorluta Aalasa starter de første workshops i Qeqqata Kommunia

Ataatsimoorluta Aalasa har vision om, at børn har ret til at være en del af trygge idrætsfællesskaber, hvor de føler sig velkomne og anerkendte for dem, de er. Det skal udbredes via workshops for alle idrætsforeninger i Grønland. De første gennemføres i Qeqqata Kommunia d. 11. og 13. november og senere hen i hele Grønland.

Timersoqatigiit Kattuffiat (GIF) og UNICEF Grønlands projekt, i tæt samarbejde med Paarisa, Ataatsimoorluta Aalasa, blev lanceret via en kampagne i september i år. Her præsenterede parterne, at projektet skal give landets idrætsforeninger redskaber til at skabe trygge og inkluderende idrætsfællesskaber, samt kendskab tilbørns rettigheder og et moderne børnesyn.

De første workshops bliver afholdt i Sisimiut og Maniitsoq, hvor alle trænere og frivillige i foreninger, samt alle der vil bidrage til at skabe trygge og inkluderende rammer for børn, er velkomne.

”Vi opfordrer alle trænere og frivillige, der møder børn i deres idrætsforening, til at deltage i workshopsene, da det er dem, der skal skabe trygge og inkluderende idrætsfællesskaber. Ikke mindst, inviteres alle der har lyst til at blive frivillig i idrætsforeninger. Uanset om du er træner, kasserer, bestyrelsesmedlem – eller om du bager boller til børnene eller følger dem til træning, kan du gøre en vigtig forskel. Der er brug for alle,” understreger Jonas Jensen, generalsekretær i GIF.

Når Ataatsimoorluta Aalasa laver workshop, foregår det i to dele. Alle der gennemfører de to workshops vil blive uddannet som tryghedsskabende voksen.
Ataatsimoorluta Aalasa vil udbrede workshops i andre byer i 2024 og 2025.

Om Ataatsimoorluta Aalasa

Ataatsimoorluta Aalasa er et samarbejde mellem Grønlands Idrætsforbund og UNICEF Grønland i tæt samarbejde med Paarisa om at skabe trygge, sunde og inkluderende idrætsmiljøer for børn. Projektet bygger på børns rettigheder ifølge FN’s Børnekonvention. Qeqqata Kommunia, Center for Folkesundhed i Grønland (CFG), Grønlands Politi, KNI og Nordea-fonden er uvurderlige samarbejdspartnere, bidragydere og støtter til projektet.

Læs mere om Ataatsimoorluta Aalasa her: https://ataatsimoorluta.gif.gl/da/om-ataatsimoorluta-aalasa/

For yderligere information, kontakt

Uiloq Mathæussen

Kommunikations- og projektkonsulent i Grønlands Idrætsforbund

Email uiloq@gif.gl

Tlf. 348164

Relaterede artikler

Grønlands Idrætsforbund og Kommune Kujalleq går hånd i hånd mod en sundere og mere inkluderende fremtid!

1. februar 2024
2 minutters læsetid

Grønlands Idrætsforbund fylder 70 år

1. september 2023
1 minuts læsetid

Qeqqata Kommunia bliver visionskommune i GIF

5. november 2021
4 minutters læsetid

Idræt for børn styrkes

7. august 2024
3 minutters læsetid

5 tip: sådan holder du dig aktiv i sommerferien

1. august 2021
3 minutters læsetid

Apollonie skal fremme gode og sunde rammer for børn og unge i Qeqqata Kommunia

18. februar 2022
3 minutters læsetid

Grønlands deltagelse til AWG handler om meget mere end præstation og medaljer

24. marts 2024
3 minutters læsetid

Island Games 2023

7. juli 2023
2 minutters læsetid

Claus Nielsen bliver ny formand

23. oktober 2023
3 minutters læsetid

Seminar om nytænkning af sport events

11. maj 2022
2 minutters læsetid

Grønlands idrætsforbunds årlige Repræsentantskabsmøde afholdt

24. oktober 2024
2 minutters læsetid

Arctic Winter Games i Wood Buffalo

23. januar 2023
2 minutters læsetid
Vi er her for dig
Find en medarbejder

Vi er her for dig

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på mail eller telefon alle hverdage.
Find medarbejder