GIF har afholdt et vellykket seminar for idrætsforeninger uden specialforbund – hvor alle foreninger uden et tilknyttet specialforbund var inviteret. Seminaret havde til formål at kigge på muligheder, der kan give mere medbestemmelse til klubber uden specialforbund.
Derudover er en af GIFs prioriteter også at skulle blive ”Medlemmernes forbund – sammen om idræt og visionen”. Bl.a. ved at inddrage og lytte til de foreninger, der ikke har et specialforbund. GIF ønsker at sikre, at disse foreninger i højere grad kan blive hørt og får mulighed for at bidrage til udviklingen af idrætten i Grønland.
Under seminaret blev der drøftet en række vigtige emner, herunder GIF’s lovgivning, fordelingsnøgle for idrætsforeninger uden specialforbund samt generel udvikling inden for idrætten. Deltagerne delte deres udfordringer og ønsker, som GIF vil tage med i det videre arbejde.
De input, der kom frem på seminaret, vil blive videreformidlet til GIF’s bestyrelse, der også havde deltagelse fra forperson Claus Nielsen, næstforperson Bolethe Stenskov og bestyrelsesmedlem Sequssuna Fleischer Schmidt. De relevante emner kan blive taget op på det kommende Repræsentantskabsmøde.
GIF ser dette som et vigtigt skridt mod en endnu stærkere og mere inkluderende idrætsorganisation i Grønland.
I weekenden den 26. og 27. oktober 2024 blev der afholdt Grønlands Idrætsforbund sit årlige og ordinære Repræsentantskabsmøde og heraf også et vellykket miniseminar for bestyrelsen og specialforbunds bestyrelser.
Mødet, som oprindeligt skulle afsluttes med et miniseminar, blev i stedet udvidet med en produktiv session, hvor specialforbundene i fællesskab udarbejdede høringssvar. Dette gav en unik mulighed for at samle input fra flere aktører og styrke det kollektive arbejde i organisationen.
“Det var en dag præget af konstruktiv dialog, samarbejde og fælles vilje til at styrke GIF fremadrettet. Repræsentantskabet udtrykte velvillighed ift. At at arbejde videre med de vedtagne beslutninger og sikre, at organisationens visioner bliver virkeliggjort.”, sagde forperson Claus Nielsen efter mødet.
Grønlands idrætsforbunds bestyrelse har indstillet at:
Ændres til:
Med følgernde bemærkninger:
Repræsentantskabet har i forbindelse med ordinært repræsentantskabsmødet 2013 besluttet, at honorar for siddende bestyrelsesmedlemmer i et specialforbund må maksimum være 10.000 kr.
Ændringsforslaget vil sikre, at specialforbund selv kan fastsætte bestemmelser for honorar af bestyrelsen i egen specialforbund. Det er vigtigt at sikre, at honorar for bestyrelsesmedlemmer skal have et acceptable niveau og at bestemmelsen skal fremstå i specialforbundets vedtægter.
TAAK, GskiF og BKN har indstillet at:
REPRÆSENTANTSKABET
Repræsentantskabet er forbundets øverste myndighed. Repræsentantskabet består af:
Stk. 2. Hvert medlem af bestyrelsen har 1 stemme og hver repræsentant af et specialforbund har 3 stemmer under repræsentantskabsmøder. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Grønlands Idrætsforbund lancerer nu et nyt børnesyn og børnerådet ”Peqataasa”. Børnesynet skal sikre, at børn dyrker idræt i trygge og inkluderende rammer, mens det nye børneråd med 14 medlemmer skal sørge for, at børns stemmer bliver hørt i idrættens verden.
Det nye børnesyn og børneråd udspringer af ”Ataatsimoorluta Aalasa”, som er et samarbejde mellem GIF, UNICEF, Paarisa og Center for folkesundhed i Grønland. Desuden har flere specialforbund, trænere, forældre og børn givet input i forbindelse med udarbejdelsen af indsatserne og har på den måde været med til at forme de rette rammer, der skal fremme børns rettigheder og trivsel, samt tryghed inden for idrætten i Grønland.
Næstformand for Grønlands Idrætsforbund, Bolethe Stenskov, udtaler:
“Børn er kernen i vores idrætssamfund. Derfor fortjener alle børn muligheden for at dyrke idræt i trygge og støttende miljøer. Gennem etableringen af børnesyn og børneråd ønsker vi ikke blot at lytte, men også at handle på børnenes perspektiver og behov i idrætssamfundet. Børneforeninger og inklusion er afgørende for at skabe et idrætsmiljø, hvor alle børn føler sig velkomne og værdsatte.”
Implementering af GIF’s børnesyn sker blandt andet ved workshops kaldet ”Ataatsimoorluta Aalasa workshop” på kysten, hvor deltagerne får kendskab til børns rettigheder og forskellige værktøjer til hvordan man skaber tryghed i idrætsforeningerne.
”Deltagerne, som er voksne, som er frivillige i foreninger, kan bruge den viden, de får til at skabe en stærk kultur, og sikre en fælles forståelse og et fælles ståsted for hvordan vi agerer med børn og unge. Dette for at sætte tydelige rammer for, hvordan vi arbejder og samarbejder med børn i idrætten og klæde voksne på til at blive ressourcepersoner, der arbejder ud fra børns rettigheder. Jeg håber derfor, at alle frivillige, der har med børn at gøre, vil deltage til de workshops, vi afholder,” understreger Bolethe Stenskov.
På GIF’s hjemmeside, www.gif.gl og GIF’s facebookside bliver der informeret om hvor og hvornår, workshoppen Ataatsimoorluta Aalasa afholdes.
Fakta
GIF’s Børnesyn og Børneråd er et led i projektet Ataatsimoorluta Aalasa, og støttet af KNI og Nordea-Fonden.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Bolethe Stenskov
Næstformand i Grønlands Idrætsforbund
+299272866
bolethe@gif.gl
Grønlands Idrætsforbund (GIF) har faciliteret et to-dages møde, der samlede formænd og forkvinder fra alle ni specialforbund med det formål at styrke samarbejdet og koordinationen inden for idrætten i Grønland. Dette møde er et betydningsfuldt skridt i retning af at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig idrætskultur i Grønland.
Under mødet delte repræsentanterne fra de forskellige specialforbund deres erfaringer, udfordringer og visioner for idrætten i Grønland. Diskussionerne omfattede også udviklingen af fælles strategier, identifikation af fælles udfordringer og muligheder samt formulering af konkrete initiativer til at styrke idrætten på tværs af landet.
”Lørdag og søndag var to intense og givende dage, hvor vi virkelig så værdien af at arbejde sammen på tværs af specialforbundene,” udtalte, Claus Nielsen, formand for Grønlands Idrætsforbund. “Vi er forpligtede til at fortsætte dette samarbejde og implementere de idéer og initiativer, der blev diskuteret, for at gøre en positiv udvikling for idrætsmiljøet i Grønland.”
Mødet markerer en vigtig milepæl i GIF’s bestræbelser på at fremme et mere samarbejdsorienteret og inkluderende idrætsmiljø i Grønland. Ved at samle formænd og forkvinder fra specialforbundene viser GIF sit engagement i at skabe en mere enhedsorienteret og effektiv indsats for at støtte udviklingen af idrætten på øen.
Grønlands Idrætsforbund ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet med specialforbundene i de kommende måneder og år for at sikre en vedvarende forbedring af idrætsmiljøet i Grønland.
For yderligere information, kontakt:
Claus Nielsen, email claus@gif.gl
Deltagelsen til Arctic Winter Games repræsenterer ikke blot en idrætskonkurrence, men en mulighed for at omfavne inklusion, opbygge nye venskaber, udveksle kultur, styrke holdånd, vise fairplay og skabe et fundament for deres fremtidige sportskarriere.
Under den grønlandske delegation, deltog der fem forskellige idrætsgrene samt et hold, der repræsenterer den grønlandske kultur, til Arctic Winter Games. I alt var der 65 i delegationen, hvor størstedelen er unge atleter.
Den 20-årige Arctic Sports udøver, Inuuteq Josefsen, der har vundet fire medaljer i forskellige discipliner i sin idrætsgren, fortæller at deltage i Arctic Winter Games handler ikke kun om at vinde medaljer, men også om at dyrke en ånd af samarbejde, fairplay, respekt og venskab på tværs af grænser.
”Under konkurrencerne støtter vi ikke kun hinanden på holdet. Alle støtter hinanden – selv modstanderne. Det samarbejde og den respekt vi har til hinanden, er så vigtig, for det er på den måde vi udvikler os som atleter og som mennesker,” understreger Inuuteq Josefsen.
Det er ikke kun under konkurrencerne, at venskaberne blomstrer. Gennem fælles oplevelser som åbningsceremonier, afslutningsceremonier, kulturelle udvekslinger og sociale arrangementer får atleterne mulighed for at lære hinanden bedre at kende uden for konkurrencearenaen. Disse øjeblikke af fællesskab og samhørighed bidrager til at styrke båndene mellem atleterne og skabe minder for livet.
”Det er min anden deltagelse i Arctic Winter Games, begge gange har det en stor betydning for mig. Jeg har fået en masse venner, både fra Grønland og fra de andre arktiske lande. Det med at får venner motiverer mig til at fortsætte i min idrætsgren,” fortæller Inuuteq Josefsen.
Arctic Winter Games er ikke kun en lejlighed for grønlandske unge atleter til at konkurrere; det kan også være et springbræt til noget større i deres idrætskarriere. Det mener Grønlands Idrætsforbunds formand, Claus Nielsen.
“ Vi har set flere atleter, der har udviklet sig senere hen efter Arctic Winter Games. Den erfaring, de får ved at konkurrere mod talentfulde atleter fra hele det nordlige fællesskab, giver dem ikke kun en mulighed for at måle deres eget niveau, men også for at udvikle deres færdigheder og ambitioner som atleter. Dette kan åbne dørene for større muligheder og konkurrencer på nationalt og internationalt plan. Derfor kan Arctic Winter Games bruges som et springbræt til noget større og derfor vil vi i Idrætsforbundet arbejde for, at flere atleter deltager til den næste Arctic Winter Games,” slutter Claus Nielsen.
Næste Arctic Winter Games skal blive afholdt i 2026 Whitehorse i Yukon, Canada. Her er det også planen, at Grønland deltager igen. Hvilken idrætsgrene vil deltage, vil tiden vise.
I Grønlands idrætsforbund tror vi helhjertet på at vi alle har godt af at være fysisk aktive. Derfor arbejder vi benhårdt for at styrke de samfundsmæssige rammer, der medvirker til, at de af os, som allerede er fysisk aktive, kan fortsætte med at være det samtidig med at vi ønsker at forbedre de rammer for de af os, der drømmer om at blive fysisk aktive.
Derfor slår vores glade hjerte ekstra hurtigt, når vi finder nogen at følges med, som deler vores aalasammens drøm og ambition.
29. januar 2024 underskrev vores bestyrelsesformand Claus Nielsen sammen med Kommune Kujalleq borgmester, Stine Egede en officiel hensigtserklæring, hvor disse mål og den faste kurs er lagt.
Bestyrelsesformand Claus Nielsen: “Dette samarbejde er nøglen til at styrke vores visions arbejde i lokalsamfundet og til fortsat at udbrede vores sunde fællesskaber i landet. Vi glæder os til at arbejde sammen med Kommune Kujalleq og sammen rykke på vores vision om at blive verdens mest fysisk aktive land i 2030l
Ataatsimoorluta Aalasa har vision om, at børn har ret til at være en del af trygge idrætsfællesskaber, hvor de føler sig velkomne og anerkendte for dem, de er. Det skal udbredes via workshops for alle idrætsforeninger i Grønland. De første gennemføres i Qeqqata Kommunia d. 11. og 13. november og senere hen i hele Grønland.
Timersoqatigiit Kattuffiat (GIF) og UNICEF Grønlands projekt, i tæt samarbejde med Paarisa, Ataatsimoorluta Aalasa, blev lanceret via en kampagne i september i år. Her præsenterede parterne, at projektet skal give landets idrætsforeninger redskaber til at skabe trygge og inkluderende idrætsfællesskaber, samt kendskab tilbørns rettigheder og et moderne børnesyn.
De første workshops bliver afholdt i Sisimiut og Maniitsoq, hvor alle trænere og frivillige i foreninger, samt alle der vil bidrage til at skabe trygge og inkluderende rammer for børn, er velkomne.
”Vi opfordrer alle trænere og frivillige, der møder børn i deres idrætsforening, til at deltage i workshopsene, da det er dem, der skal skabe trygge og inkluderende idrætsfællesskaber. Ikke mindst, inviteres alle der har lyst til at blive frivillig i idrætsforeninger. Uanset om du er træner, kasserer, bestyrelsesmedlem – eller om du bager boller til børnene eller følger dem til træning, kan du gøre en vigtig forskel. Der er brug for alle,” understreger Jonas Jensen, generalsekretær i GIF.
Når Ataatsimoorluta Aalasa laver workshop, foregår det i to dele. Alle der gennemfører de to workshops vil blive uddannet som tryghedsskabende voksen.
Ataatsimoorluta Aalasa vil udbrede workshops i andre byer i 2024 og 2025.
Om Ataatsimoorluta Aalasa
Ataatsimoorluta Aalasa er et samarbejde mellem Grønlands Idrætsforbund og UNICEF Grønland i tæt samarbejde med Paarisa om at skabe trygge, sunde og inkluderende idrætsmiljøer for børn. Projektet bygger på børns rettigheder ifølge FN’s Børnekonvention. Qeqqata Kommunia, Center for Folkesundhed i Grønland (CFG), Grønlands Politi, KNI og Nordea-fonden er uvurderlige samarbejdspartnere, bidragydere og støtter til projektet.
Læs mere om Ataatsimoorluta Aalasa her: https://ataatsimoorluta.gif.gl/da/om-ataatsimoorluta-aalasa/
For yderligere information, kontakt
Uiloq Mathæussen
Kommunikations- og projektkonsulent i Grønlands Idrætsforbund
Email uiloq@gif.gl
Tlf. 348164
Under Grønlands Idrætsforbunds repræsentantskabsmøde d. 20. oktober blev Claus Nielsen valgt til formand og Sequssuna Fleischer Schmidt og Hans Frederik Olsen blev bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsesmedlemmer har virke i 4 år. I år var der valg om bestyrelsesformand og to nye medlemmer til bestyrelsen. Frederik Lundblad og Claus Nielsen stillede op som kandidater til formandsposten. Sequssuna Fleischer Schmidt, Jørgen Isak Olsen og Hans Frederik Olsen stillede op til bestyrelsesmedlemmer.
Til formandsposten var der 10 minutters valg-oplæg per kandidat, hvor de kunne fortælle, hvad de vil arbejde for. Og efter talen var valgets resultat 16-15, og én stemte ikke til valget. Claus Nielsen fik det fleste stemmer. Frederik Lundblad vil forsætte med at være medlem af bestyrelsen.
Den nye formand er allerede et kendt ansigt i idrættens verden, da han tidligere har været generalsekretær og bestyrelsesmedlem. Nu har han flere fokusområder som den nye formand.
”Vi skal videreudvikle idrætten i tættere samarbejde med specialforbund og ud fra deres behov. Det samme skal vi være åbne for flere former for bevægelsesformer. Når vi skal udvikle idrætten i endnu højere grad, skal vi kigge på forskellige ting. F.eks. har idrætshaller behov for at blive fornyet og turneringsformer i Grønland skal forstærkes og forstørres”, siger Claus Nielsen.
Da dem der stillede op til bestyrelsesmedlemmer holdte ligeledes tale. Sequssuna Fleischer Schmidt fik 23 stemmer, som dermed fik flest stemmer og blev medlem af bestyrelsen. Jørgen Isak Olsen og Hans Freder Olsen fik hver 20 stemmer. Dertil måtte der være lodtrækning og Hans Frederik Olsen blev medlem af bestyrelsen.
Den nye bestyrelses medlem, Sequssuna Fleischer Schmidt har i flere år været landsholds spiller i badminton, og besluttede sidste år at han vil opnå noget andet inden for sportens verden.
“I min valg tale sagde jeg, at jeg som bestyrelses medlems vil arbejde for, at mange flere skal bevæge sig. Hvis vi skal blive verdens mest fysisk aktivt land i 2030, skal så mange som muligt blive fysisk aktive. Dermed har vi behov for, at der bliver skabt forskellige former for bevægelse. Jeg glæder mig til at arbejde med sådanne formål i min virke som bestyrelses medlem”, siger Sequssuna Fleischer Schmidt.
Der blev også valg af suppleanter. Johanne Tobiassen, Benjamin Kielsen og Qulutaq Rosing Kleemann blev valgt til suppleanter.
Bestyrelsesmedlemmer i GIF er blevet således:
Claus Nielsen, formand
Bolethe Stenskov, næstformand
Frederik Lundblad, bestyrelsesmedlem
Sequssuna Fleischer Schmidt, bestyrelsesmedlem
Hans Frederik Olsen, bestyrelsesmedlem
GIF har 70-års jubilæum imorgen og du kan følge med live på vores Facebookside!
Imorgen fejrer vi, Grønlands Idrætsforbund, at vi runder endnu et skarpt hjørne og afholder 70-års jubilæum!
Det kan kun lade sig gøre på grund af årtiers dedikation, engagement og samarbejde fra utallige frivillige, der har bidraget til idrætsglæde og sportslig fremgang på tværs af hele Grønland -derfor ser vi også frem til at fejre denne store milepæl i landets sportshistorie.
På dagen kommer vi til at sende live fra receptionen og vil gerne opfordre alle interesserede til at følge med. Programmet for dagen, ser således ud:
Program
Tid
14:00 Velkomst
14:10 Premiere på Jubilæumsvideo
14:20 Taler
14:20 Live musik
14:25 Taler
14:35 Live musik
15:30 Særpris uddeles
16.00 Slut
Island Games er i gang! Fra den 8. – 14. juli 2023 skal grønlandske atleter fra syv idrætsgrene konkurrere mod andre ø-nationer på øen Guernsey i den Engelske kanal.
Mød den grønlandske delegation
Grønland deltager i år i syv ud af 12 idrætsgrene. Nedenfor finder I en oversigt over Idrætsgrenene og deltagerne fra Grønland.
Atletik:
Hans Brummerstedt
Inuk Møller
Michael Clasen
Nivi Geisler
Rene Anda Nielsen
Rikke Rysgaard
Uju Petersen (Sport Team Official)
Badminton:
Cecilia Josefsen
Emilie Sørensen
Jens Frederik Nielsen
Julian Arleth
Maluk Christoffersen
Nick Jacobsen
Sara Jacobsen
Sebastian Bendtsen
Thrune Rafaelsen
Tina Rafaelsen
Sten Sørensen (Sport Team Official)
Jens Jørgensen (Sport Team Official)
Rune Svenningsen (Sport Team Official)
Fodbold:
Aiko Nielsen
Aputsiaq Andersen
Brian Kleist
Inooraq Svendsen
Jørgen Kreutzmann
Karsten Unaaq Andersen
Thomas Høegh
Mads Andersen
Mika Thyssen
Morten Peter Fleischer
Nemo Thomsen
Nicklas Johansen
Niels Erik Eriksen
Nikki Nathan Petersen
Nukannguaq Zeeb
Patrick Frederiksen
Peter Berthelsen
Rene Petersen
Søren Kreutzmann
Søren Kristiansen
Morten Rutkjær (Sport Team Official)
Mikkel Willumsen (Sport Team Official)
Morten Hamm (Sport Team Official)
Golf:
Frederik Jensen
Jonas Søndergaard
Maria Kruuse
Simon Westmann
Svømning:
Aila Sørensen
Gustav Jensen
Matilde Markussen
Sissu Petersen
Jonas Tetzschner (Sport Team Official)
Bordtennis:
Aqqalu Nielsen
Brian Schultz
Edvard Kristiansen
Ivik Nielsen
Juliane Schmidt
Karlinannguaq Lundblad
Uiloq Dahl
Niviaq Knudsen
Martin Nielsen (Sport Team Official)
Triathlon:
Søren Kofoed
Program for den grønlandske deltagelse
Her finder I programmet for de idrætsgrene, som Grønland deltager i. OBS på at det er programmet på Island Games 2023 hjemmesiden, der vil være der, hvor det løbende bliver opdateret, hvis der sker ændringer.
Her kan du følge med – Nyttige links
Læs alt om Island Games 2023 (på engelsk) – her vil I også kunne følge resultaterne, som løbende opdateres her.
Live streaming – her vil arrangørerne af Island Games lave live streaming fra forskellige aktiviteter. De aktiviteter der streames live kan ses i programmet under de enkelte aktiviteter. Eller på deres YouTube kanal.
Følg med på GIF’s Facebook-side – hvor vi dagligt vil bringe historier fra Guernsey med deltagernes oplevelser, forventninger og reaktioner på dagens resultater.
Følg også med på GIF’s Instagram-profil
Følg også med på forbundenes/foreningernes egne sociale medier:
Følg med på Island Games’ Facebook-side
Følg med på Island Games’ Instagram-profil
Om Island Games 2023
Island Games (Ø-legene) er ‘de olympiske lege for ø-samfund’ (af sponsorårsager også kaldt ‘NatWest Island Games’) og er en multisportsbegivenhed med mellem 12 og 14 sportsgrene, som afholdes hvert andet år. Island Games drives af organisationen International Island Games Association (IGA).
I 2023 deltager 24 ø-samfund, 3000 atleter og 12 idrætsgrene.
TIME TO SHINE – Er dette års slogan
Arctic Winter Games 2023 i Wood Buffalo, Fort Mcmurray
Grønlands Idrætsforbund udbyder i samarbejde med Greenland Travel nu, overskydende pladser med afrejse fra Kangerlussuaq den 27. januar til Fort Mcmurray og returrejse den 5. februar;
KANGERLUSSUAQ – FORT MCMURRAY TUR/RETUR
Kontakt Greenland Travel for at købe billetter mij@greenland-travel.gl
Telefon: +299 70 11 07
Hver eneste ekstra billet solgt er en kæmpe hjælp
Vi havde oprindeligt charteret Air Greenlands Norsaq sammen med samerne, som fandt en anden transport mulighed bagefter.
Derfor er der pludselig en del ekstra sæder, som nu kommer i salg – alle indtægter fra salget går til Charteromkostningerne for flyet.
Oplevelser for livet
Der er altid en fantastisk stemning ved AWG. Unge mennesker og atleter, der langt hjemmefra konkurrerer samtidig med at alle de nye indtryk fra de forskellige kulturer lige skal bearbejdes. Det håber vi selvfølgelig også at I kunne tænke jer at støtte op om, i så fald, så har I chancen her.
Et skridt på vej mod målet
Kristi himmelfarts ferien stod ikke kun på konfirmationer i Sisimiut. Denne forlænget weekend blev også brugt på at afholde 48 kampe til Børne Cup for op imod 200 børn i Sisimiut sports arena.
SAK afholdte et flot mesterskab, hvor mange af kampene, som spået, blev neglebidende spændende. Det var tydeligt at de børn der deltog til mesterskabet er blevet støttet op om i deres træning, for der blev spillet flot holdspil med en tydelig håndboldforståelse, trods spillernes unge alder. Hvad der foruden det flotte håndboldspil var i spil, var det sociale spil mellem spillerne. Selvom man havde forskellige klubtrøjer på, var der plads til at støtte hinanden og lærer hinanden at kende på kryds og på tværs af klubberne. Der er i hvert fald skabt nye venskaber og bekendtskaber gennem dette mesterskab.
Et nyt kendskab for mange af spillerne, var også at opleve at spille for fuld hal. Både hjemmepublikum og familie tilrejsende fra andre byer husede Sisimiut sportshal og skabte sammen en fantastisk stemning, som spillerne med sikkerhed, sent vil glemme.
Børne Cup 2022 var støttet af #AALASA-aktivitetspuljen. Alle klubber var inviteret til en af byens skoler, hvor de fik korte foredrag af bl.a mangeårig landstræner Johannes Groth omkring betydningen af kost og restitution for hans virke som både spiller og landstræner.
Udover Johannes har Emilie Spaanheden holdt foredrag og Sund kost og drikke.
Flere børne trænere har også lavet aktiviteter for U10 og U12 børn over 3 dage hvor Aaalsa projektet kørte.

Det er vigtigt at de unge spillere bliver fanget af en sund livstil, inden for mange fristelser kommer til at fylde. De unge spillere er netop så dygtige og har en kampgejst uden lige, hvorfor man prøver at gøre dem til ambassadører for at vælge sundere tiltag, for både at undgå skader og på sigt benytte kost og restitution til at optimere performance.
For U10 blev det fremlagt i børnehøjde, hvor den kropslige aktivitet var i hovedsæde, hvorimod spillerne fra U12 fik decideret alderssvarende foredrag omkring musklens reaktioner ved brug, hvordan kroppen restituerer og hvordan man kan benytte kulhydrat og protein til at optimere restitutionen samt øge perfomance og derved mulighed skabe nye højder for dem selv som udøvere.
Det blev også præciseret for de unge, at sundhed ikke kun handler om at være i hallen, men også handler om at tage del i andre aktive fællesskaber; f.eks i skolen eller i familien, og at det kan bestå af en gå- eller cykeltur, leg i vores smukke grønlandske natur m.m. – og ikke mindst at sundhed også kan bestå af at have et ønske om at være en god ven. Dette er nogle af værdierne i GIFs vision om at blive verdens mest fysisk aktive land i 2030.
Efter foredragene lavede eleverne deres egen sunde madpakke, som de kunne tage med i hallen, for at afholde dem fra at vælge usunde alternativer.
Børnene imponerede med deres engegement og trænere og leder var en vigtigt brik i at få det hele til at lykkedes. Børnene fik #AALASA t-shirts samt merchandise fra Paarisa, som blev taget godt imod. Alt i alt, et event, der på bedste vis understøtter visionen om at blive verdens mest fysisk aktivt land anno 2030!


