
Aalasa er Grønlands Idrætsforbunds vision for et aktivt, sundt og sammenhængende Grønland.
Aalasa betyder at sætte noget i bevægelse – og det er præcis det, vi gør sammen med foreninger, frivillige, kommuner og samarbejdspartnere.
Vores mål er klart: Grønland skal være verdens mest fysisk aktive land.
Idræt og bevægelse er nøglen til glæde, trivsel og stærke fællesskaber. Derfor arbejder vi for, at alle – uanset alder, bopæl eller forudsætninger – har mulighed for at være aktive og en del af inkluderende idrætsfællesskaber.
Aalasa er en fælles indsats, hvor vi styrker idrætten gennem samarbejde, kompetenceudvikling og partnerskaber – og hvor bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen hele livet.
Når vi bevæger os sammen, skaber vi forandring.

